Dedikation til kong Frederik 5

Allernådigste Arveherre og Konge

Dette salig kaptajn Nordens værk, som vi lægger for fødderne af EDERS KONGELIGE MAJESTÆT, kan siges at være så gunstigt stillet allerede at tilhøre Eders Majestæt. Ikke alene var det på befaling af den berømmelige Kong CHRISTIAN DEN SJETTE og under selvsammes auspicier, at forfatteren havde foretaget sin rejse til Egypten og var påbegyndt udarbejdelsen af sin rejsebeskrivelse, da døden borttog ham. Men det er EDERS KONGELIGE MAJESTÆTselv, der stedse optaget af alt, som kan befordre de nyttige kundskabers fremgang, kastede et velvilligt blik på den afdødes efterretninger og betroede vort selskab ansvaret for at bringe dem i en stand, således at de kunne udgå på tryk. 

Hvis den opmærksomhed, som to oplyste Monarker har værdiget udgivelsen af dette værk, taler for dets fortræffelighed, bør det samtidig tilstås, at værket som varigt mindesmærke over Kongernes, sine beskytteres, gavmildhed og ædle sind vil bidrage til i al fremtid at udbrede deres eftermæle til de kommende slægter og indgyde disse de samme følelser af taknemmelighed og beundring, som vor tid med så stor begejstring lader lyde. Og hvilket indtryk vil man ikke i eftertiden få om videnskabernes og kunsternes blomstrende tilstand under disse Monarkers fredselskende herredømme, når man ved at slå op på første side i dette værk ser Danmark, ivrig efter at opnå nye og pålidelige kundskaber om de egne af vor klode, der er mest rig på interessante objekter, sende en af sine landsmænd helt til Egypten for at erhverve sig grundige kundskaber om et rige, som tidligere var så navnkundigt. Imidlertid er landet Egypten, der tidligere så stolt holdt resten af jordens indbyggere for barbarer, nu selv hensunken i uvidenhed i en sådan grad, at det ikke længere skatter disse sin fordums storheds prægtige levninger, som nu er genstand for en så fjerntliggende nations videbegærlighed og granskning. Hvilken lyksalig forandring, der har udvidet grænserne for fornuftens og den gode smags rige over hele Europa og, helt op til vort land, udbredt kundskaberne om ting, som hidtil lå skjult i en fjern afkrog af Afrika! 

I hvilken gæld står vort fædreland ikke til den berømmeligt regerende Kongelige Slægt, hvis velgerninger i så høj grad har befordret kunsternes og videnskabernes fremgang blandt os. Dette gælder navnlig EDERS KONGELIGE MAJESTÆT, som, forvisset om at disse lægger grunden til en nations storhed, anser retten til at befordre deres fremgang for den mest ophøjede af Eders Majestæts beføjelser! For at blive overbevist om at det forholder sig således, behøver man kun at lade blikket dvæle ved det slot, som Eders Majestæt selv har haft som residens, og som i dag er viet til hyldesten af de skønne kunster. Her finder de deres lykkelige beskærmelse, hvor den skabende ånd, efter alt hvad EDERS KONGELIGE MAJESTÆT har udvirket for dens opelskning, intet mere kan ønske sig end stedse at se sine frembringelser opfylde de berettigede forventninger hos den Monark, der beskytter og overøser den med velgerninger. Hvilket lykkeligt forvarsel er dette ikke for videnskaberne og studiet af naturen! Vi kan med vished sige: Der findes ikke den yndest og de opmuntringer, disse ikke kan vente sig fra en hånd, som har vist sig så gavmild over for kunsterne, og hvorfra de allerede nu nyder betydelig understøttelse af forskellig art. Bør vor nations høje lærde og skabende ånder ikke bestræbe sig på med forenet styrke at bistå en Fyrste, der foregriber alt, som kan give kunsterne fornyet kraft? 

Måtte, Allernådigste Arveherre og Konge, deres fortsatte fremgang opfylde EDERS KONGELIGE MAJESTÆTS ædlehensigter! Måtte studiet af materier, som tjener menneskets bedste, for bestandig tage ophold i vort kongerige og her være beskærmet mod uvejr og verdens omskiftelser! Måtte sluttelig et for Danmark så velgørende og i de vises øjne så berømmeligt herredømme blive omtalt i Europas historiske annaler som en af de kundskabens og lærdommens tidsaldre, der i kraft af sine med udødelighedens segl mærkede frembringelser for bestandig vil oplyse nationerne!

Vi er i dybeste ærbødighed, 

ALLERNÅDIGSTE ARVEHERRE 
OG KONGE, 

EDERS MAJESTÆTS 

allerunderdanigste, lydige og tro undersåtter og tjenere. 

Præsidenten og medlemmerne 

af Det Kongelige Videnskabernes Selskab 

Tilbage